15 gængse ord relateret til kræft der er gode at kende
At leve med kræft kan være forvirrende. Når du taler med din læge, dine pårørende eller venner kan det være at du hører ord som du ikke forstår. Sommetider kan det virke som om, at de taler et andet sprog.
At lære disse gængse ord relateret til kræft, kan hjælpe dig med at forstå din diagnose. Det kan også hjælpe dig med at blive en aktiv deltager i din kræftplan.
Nedenfor ser du en liste af gængse ord, som du måske allerede har hørt før i løbet af din kræftbehandling. Ved at lære disse ord håber vi, at du får en bedre forståelse af din behandling.
1. Biomarkører
Biomarkører relateret til kræft er substanser i blodet, vævet eller andre kropsvæsker, som kan blive brugt til at hjælpe med at finde den rette behandling til den enkelte.
2. Godartet
Hvis en tumor eller vækst er godartet, betyder det at den ikke indeholder kræftceller og ikke spreder sig.
3. Ondartet
En ondartet tumor betyder, at der er fundet kræftcellerne i tumoren.
4. Biopsi
En biopsi er en procedure, som bliver lavet af lægen hvor celler eller væv tages ud med en nål og derefter bliver undersøgt. Hvis der er kræftceller i biopsien, kan biopsiens også fortælle hvilken type kræft der er tale om.
5. Kliniske forsøg
Kliniske forsøg er forskningsstudier, som involverer mennesker. Gennem kliniske forsøg, kan læger bestemme hvorvidt nye medicinske behandlinger er sikre og effektive.
6. Grad
Graden af kræft er baseret på, hvor forskellig tumorcellen og vævet ser ud sammenlignet med normale celler og væv, når man ser på det i et mikroskop. ”Lav grad” betyder normalt, at kræftcellen meget ligner en normal celle og vokser og spreder sig langsomt. Graden af kræft er forskellig fra stadie, som beskriver, hvor meget kræften har spredt sig.
7. Stadie
Kræftens stadie beskriver, hvor meget kræft der er i kroppen, og hvor meget det har spredt sig. Stadierne er normalt baseret på tumorens størrelse, om lymferne indeholder kræft, og om kræften har spredt sig fra dens oprindelige lokation. Kræftens stadie er forskellig fra graden, som måler, hvor unormale tumorcellerne og vævet ser ud.
8. Scanninger
Scanning er en måde til at tage billeder af kroppens indre for at hjælpe med at screene for kræft, diagnosticere, planlægge behandling, se hvordan en behandling virker eller overvåge kræften. Eksempler på scanninger er røntgen, computertomografi (CT), magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), positronemissionstomografi (PET) og ultralyd.
9. Lymfødem
Lymfødem er lymfevæskeophobning i væv, som forårsager hævelser. Dette kan ske, hvis lymfeknuderne er beskadiget eller fjernet som en del af kræftbehandling eller på grund af selve kræften.
10. Marginer
Marginer henviser til vævet omkring en tumor, efter at den er blevet fjernet. Hvis marginen er "negativ", betyder det, at det er sandsynligt, at al kræften er blevet fjernet. Hvis marginen er "positiv", betyder det, at ikke al kræften er blevet fjernet.
11. Metastaser
Metastase sker, når kræft spredes fra det sted, hvor den først startede, til en anden del af kroppen. Selvom det er i en anden del af kroppen, er det stadig den samme form for kræft, så navnet ændrer sig ikke. Det omtales også som "metastatisk kræft."
12. Tilbagevendende
Tilbagevendende er, når kræften vender tilbage efter kortere eller længere tids remission.
13. Remission
Remission opstår, når der er et fald i symptomer på kræft. Der er to typer af remission - delvis og fuldstændig.
Delvis remission
Delvis remission betyder, at nogle tegn og symptomer på kræft er forsvundet.
Komplet remission
Fuldstændig remission betyder, at alle tegn og symptomer på kræft er forsvundet, selvom kræft stadig kan være i kroppen.
14. Behandlingscyklus
En behandlingsperiode efterfulgt af en hvileperiode (ingen behandling), som gentages.
15. Tumor
En tumor er en klump af væv inde i kroppen, der dannes, når celler vokser mere, end de burde, eller ikke dør, når de burde. En tumor kan være godartet eller ondartet.
Husk altid at bede din læge om at forklare ord, du ikke kender. Læger er vant til at bruge bestemte ord og indser måske ikke, at de kan være svære at forstå.
Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.
PP-UNP-DNK-0420