Det kan ofte være svært at tale om din kræft med dine pårørende. Hvordan du har det med din kræft vil sandsynligvis ændre sig undervejs fra diagnose til behandling og videre fremover. Nogle dage kan du føle dig håbefuld, andre dage kan du være vred, ked af det eller bange. Derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvordan du har det med dine følelser, før du taler om din kræft med dine pårørende.

Uanset om du deler nyheden om din diagnose eller forklarer din behandling i detaljer, er det dig der bestemmer, hvem du vil fortælle det til, og hvilke detaljer du vil dele.

Når dine pårørende gerne vil hjælpe

Når du fortæller dine pårørende, at du har kræft, er et af de første spørgsmål, de ofte stiller: "Hvordan kan jeg hjælpe?" Hvis du stadig bearbejder nyheden om din diagnose, kan det være et svært spørgsmål at svare på. Det kan måske være en hjælp at henvise dine pårørende, til artiklen ”Hvad du skal spørge om i stedet for ”Hvordan kan jeg hjælpe?””, som kan give dem nogle idéer til, hvordan de kan støtte dig.

Det vigtigste er, at du og dine pårørende kommunikerer åbent og ærligt om dine behov. Hvis du fortæller dem, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for, vil det kunne hjælpe dem med at yde den rigtige støtte. Prøv så vidt muligt på at være fleksibel, og forsøg at opmuntre dine pårørende til at gøre det samme.

Når folk siger for meget

Venner, familie, kolleger og bekendte kan have meget forskellige reaktioner, når du fortæller dem, at du har kræft. Nogle mennesker ved ikke helt, hvad de skal sige. Nogle vælger deres ord med omhu. Men andre kan sige for meget eller stille spørgsmål, der gør dig ubehageligt til mode.

Selvom det er vigtigt at forsøge at være åben omkring, hvordan du har det med din kræft, og opmuntre dem, der står dig nærmest, til at gøre det samme, er det lige så vigtigt at sætte nogle grænser.

Når du fortæller folk om din diagnose, kan du opleve, at du besvarer de samme spørgsmål igen og igen, f.eks. om hvilken type kræft du har, hvilke behandlinger du får, eller hvad du kan forvente. Måske stiller de spørgsmål om andre personlige oplysninger, som du muligvis ikke har lyst til at dele, eller de giver udtryk for deres egen frygt og bekymringer om din kræft, hvilket kan være svært for dig at høre.

Det kan være meget trættende at have denne type samtaler. Du føler måske, at du bliver ved med at skulle genopleve det øjeblik, du fik konstateret kræft. Hvis dine pårørende kun vil tale om din sygdom, kan du opleve, at de ser anderledes på dig nu, end de gjorde, før du fik kræft.

"Jeg ville ikke være defineret af min sygdom."

Judi, en kunstner og digter, der har stadie 4 thyreoideacancer, kender kun alt for godt til dette problem. “Jeg ville ikke være defineret af min sygdom,” fortæller hun. Derfor undgik hun at tale om sin kræft i 3 år.

Til sidst følte Judi et behov for at dele sin historie, efter at have holdt den for sig selv i så lang tid. Hun indså, at hendes historie var vigtig, og ved at fortælle om den, kunne hun hjælpe andre, som gennemgik noget lignende. Hun fandt en måde at være åben på, samtidig med at hun stadig bevarede et niveau af privatliv, der føltes rigtigt for hende.

Det kan være svært at finde den balance, fordi det afhænger af dit forhold til hver enkelt person. Men der findes nogle strategier, du kan bruge, uanset om du taler med dine nærmeste venner, familie og bekendte eller med praktisk talt fremmede. I stedet for at afslutte en samtale, så prøv forsigtigt at skifte emne:

• "Jeg sætter pris på din bekymring, men kan vi tale om noget andet?"
• "Det er ikke rigtig noget, jeg har lyst til at tale med dig om. Lad os tale om noget andet."
• "Nok om kræft! Hvordan har du det?"

Når du sætter grænser, kan du være ærlig omkring dine behov og samtidig bevare en åben kommunikation.

Når folk kommer med kommentarer, der gør ondt

"Nogle gange siger folk ting, der er sårende, uden at mene det," fortæller Judi. "De forstår ikke, at det, de siger, gør ondt på den person, der er syg. Jeg har fået at vide, at jeg skal være taknemmelig for, at jeg har en kræftsygdom, der udvikler sig langsomt. Jeg er ked af det – men ingen, der har kræft, har brug for at skulle være taknemmelig for den diagnose. Jeg har oplevet, at folk taler om deres onkel eller deres hundepasser eller deres bedstefar, som havde en lignende sygdom, og så føler jeg, at jeg bør have ondt af dem og trøste dem. Og nogle gange har jeg bare ikke energi til det. Det er ikke let. Folk forsøger ofte bare at skabe kontakt med dig og udtrykke sympati. Men den slags kommentarer har den modsatte virkning på mig."

"Nogle gange siger folk ting, der er sårende, uden at mene det. De forstår ikke, at det, de siger, gør ondt på den person, der er syg."

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal håndtere denne type kommentarer, bør du bruge lidt tid på at finde ud af, hvilke emner der er følsomme for dig. Du kan f.eks. blive irriteret, når folk stiller spørgsmål om de valg, du foretager med hensyn til din behandling. Måske hader du det, når folk siger "Du skal ikke være ked af det!" eller "Det skal nok gå!" Eller du kan føle dig frustreret og vred, hvis nogen siger, at du må have gjort noget, der har ‘forårsaget’ din kræft.

Det kan måske hjælpe at notere et par måder, du kan svare på de kommentarer, der generer dig. Nogle gange kan det være nemmere at skifte emne. Eller måske har du lyst til at fortælle folk mere direkte, hvorfor deres kommentarer gør ondt på dig. Hvis du fortæller dem, hvordan noget påvirkede dig, vil de måske prøve på ikke at sige det igen i fremtiden.

Du kan f.eks. sige:

• "Jeg ved, at du bare prøver at hjælpe, men når du siger __, får det mig til at føle mig __."
• "Når du siger, at jeg ikke skal være ked af det, får det mig ikke til at få det bedre. Lige nu har jeg bare brug for nogen, der lytter."
• "Det er jeg ked af at høre. Men jeg håber, du kan forstå, hvorfor jeg måske ikke kan tale om det lige nu."

Prøv at øve dine svar med en nær ven, så du kan føle dig tryg ved at skifte emne eller forklare, hvorfor nogle af disse kommentarer virker sårende. På den måde vil du være klar, hvis disse emner dukker op.

Omgiv dig med personer, du er tryg ved

Hvis nogen, du holder af, siger noget, der virker sårende, kan det være en god idé at sige det til dem, også selvom det er en svær samtale. Hvis du ikke siger det, vil du måske bære nag over for personen. Husk, at når dine pårørende siger ting, der generer dig, så er det ikke fordi de prøver på at såre dig. Det er ofte fordi, de prøver at vise, at de holder af dig.

"Det er vigtigt at identificere de mennesker, der virkelig er der for dig."

Barbara, som har levet med mange forskellige former for kræft i hele sit liv, lærte denne vigtige ting: Det er vigtigt at finde de mennesker, der virkelig er der for dig. Hun fandt ud af hvilke mennesker, hun kunne stole på i denne udfordrende tid, og hun valgte at omgive sig med dem. Det er måske ikke nemt for dig eller dine venner og familie at tale om kræft. Hvis dine pårørende gør dig ked af det, så prøv at se det som en mulighed for at hjælpe dem med at kommunikere på en måde, som får dig til at føle, at du bliver støttet. Men hvis de bliver ved med at sige sårende ting, har du måske brug for lidt afstand til dem. Prøv i stedet bruge mere tid sammen med de mennesker i dit liv, der virkelig er omsorgsfulde og empatiske.

Du skal først og fremmest prøve på at være så åben og ærlig som muligt over for dine pårørende, og du skal ikke være ikke bange for at fortælle dem, hvad du har brug for.