Forstør tekst A A A

Livet efter fjernelse af brystet

4 min. Læs

Der er mange måder, din krop kan ændre sig på, når du lever med kræft. Hvis du lever med eller har risiko for at få brystkræft, er en af de største forandringer, du kan blive udsat for, en operation, hvor et eller begge dine bryster fjernes. Det kaldes en mastektomi.

Ikke alle kvinder har det på samme måde med deres bryster. Måske spiller brysterne ikke en vigtig rolle for din kvindelige identitet. Omvendt kan det at have bryster være en væsentlig del af din kvindelige identitet. Hvis du er mor, var det at amme måske en af de første måder, du fik tæt tilknytning til dit barn på. Uanset hvad der er tilfældet for dig, kan en fjernelse af brystet ændre, hvordan du har det med din krop, og du skal måske lære, hvordan du kommer videre efter operationen.

Accepter forandringen

For Cynthia, en musiker og DJ med stadie II brystkræft, var tabet af hendes bryster bare en del af hendes forandringsproces.

”Det er ret vildt at høre en ung kvinde sige, ”Jeg elsker min krop uden bryster”, men det gør jeg. Det gør jeg virkelig.”

”Når du er en ung kvinde, og dine bryster bliver fjernet, lærer du at fjerne andre unødvendige ting fra dit liv – mennesker der ikke betyder noget, unødvendigt stress, unødvendige udgifter”, fortæller Cynthia. Før i tiden var jeg stolt af at have travlt hele tiden og få meget lidt søvn. Jeg var helt klart arbejdsnarkoman. Det var det, livet handlede om. Nu har jeg en ny forståelse for det, der omgiver mig, den luft jeg indånder, behovet for at hvile og lade op. Og en ny kærlighed til min krop, efter den har gennemgået så meget. Jeg elskede ikke min krop på den måde før i tiden. Det er ret vildt at høre en ung kvinde sige, ”Jeg elsker min krop uden bryster”, men det gør jeg. Det gør jeg virkelig.”

At have et sundt kropsbillede og behandle kroppen med omhu er noget, som mange kvinder kæmper med i løbet af deres liv – uanset om de har kræft eller ej. Cynthia oplevede brystkræft som et wakeupcall. Hun indså, hvor værdifuldt livet er, og hvordan man ikke må tage noget for givet. Og hun gav sig selv lov til at fokusere sin energi på de ting, der gør hende glad, og på at dele den glæde med andre. I løbet af denne proces lærte hun at holde endnu mere af sig selv og sin krop, end hun gjorde før sin diagnose.

Valg af rekonstruktionsoperation

En anden mulighed, der er tilgængelig for kvinder, som har fået fjernet brystet, er brystrekonstruktion, som er en operation, der genskaber brystet. Nogle kvinder, som Sachi, kan vælge at få udført denne operation af forskellige årsager.

Sachi havde svært ved at komme sig over af tabet af sin mor til kræft. Efter at have fået stillet diagnosen brystkræft fik hendes mor fjernet begge sine bryster. Flere år senere døde Sachis mor af kræft i æggestokkene. Så da Sachi testede positiv for BRCA1, en genmutation, der øger risikoen for både kræft i æggestokkene og brystkræft, besluttede hun sig for at få fjernet livmoderen og begge bryster.

Som surfer og fotograf var Sachi ivrig efter at komme tilbage i vandet efter sin operation. Men hun kunne ikke lide tanken om at tage sin våddragt på foran mennesker, der stirrede eller stillede spørgsmål. Hun følte, at en rekonstruktionsoperation ville hjælpe hende med at fortsætte med at gøre det, hun elskede, og samtidig have et sundt kropsbillede. Hun håbede også, at operationen måske kunne hjælpe hendes datter, Nami, med at håndtere det. ”Dengang min mor var syg, var rekonstruktion ikke en mulighed,” fortæller Sachi. ”Jeg voksede op med at kigge på det forfærdelige ar hele mit liv. Det var skræmmende. Jeg ville ikke have, at min datter skulle igennem det samme.”

Samtidig var det ikke let for hende at træffe beslutningen om at få foretaget en rekonstruktionsoperation. ”Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort,” siger Sachi. ”Operationen er intens. Smerterne var værre, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Umiddelbart efter var jeg ikke sikker på, at jeg havde truffet det rigtige valg.”

”Med min mor og mig kan jeg huske, at jeg hele tiden blev mindet om det, der ikke var der. Men nu, med Nami, er det anderledes.”

Det var Nami, der hjalp Sachi med at føle sig sikker på sin beslutning. ”Efter operationen får man nogle implantater," forklarer hun. ”De fylder dem lidt efter lidt, og første gang de gjorde det, løb Nami over til mig, og lænede sig ind mod mig. Jeg var ligesom de andres mor. ’Selvfølgelig! Hvorfor tænkte jeg ikke på det?" Hun er den, der har det tætteste forhold til dem. Med min mor og mig kan jeg huske, at jeg hele tiden blev mindet om det, der ikke var der. Men nu, med Nami, er det anderledes. Vi kan forholde os til det, der stadig er der. Nami kan stadig opleve den samme følelsesmæssige tryghedsfornemmelse, den følelse af sikkerhed.”

Et personligt valg

Det er et ekstremt personligt valg at beslutte, om man ønsker at få foretaget en rekonstruktion. ”Mange kvinder fravælger rekonstruktion, og jeg synes, det er fantastisk,” siger Sachi. ”Jeg gjorde det for min datter og for mig selv, og jeg er glad for, at jeg gjorde det. Men det er op til den enkelte at træffe deres egen beslutning.”

Cynthia og Sachi lærte begge at holde af deres kroppe efter de fik fjernet brysterne, men det var to meget forskellige rejser at nå dertil. Det vigtige er, at du prøver på at være tilfreds med din krop, og at du vælger den rejse, der passer dig bedst.

 

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-ONC-DNK-0648

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-ONC-DNK-0648