Forstør tekst A A A

Hvilken type er min brystkræft

5 min. Læs

Der er forskellige typer af brystkræft, og behandlingen bestemmes af hvilken type brystkræft man har.

Der er forskellige typer af brystkræft, og behandlingen bestemmes af hvilken type brystkræft man har.
Behandlingen vil afhænge af typen, samt forskellige faktorer, så som: 

  • Hvor sidder kræften i brystet?
  • Har kræften spredt sig til andre områder i brystet?
  • Har kræften spredt sig til andre dele af kroppen? 

 

Der findes flere typer af brystkræft 

Ductal carcinoma in situ (DCIS) er en non-invasiv brystkræft, hvor kræftcellerne er inden i brystets mælkegange. Ved denne form for kræft har kræftcellerne ikke spredt sig til andet væv i brystet eller til andre dele af kroppen.  

Invasiv brystkræft er en kræftform, som har spredt sig fra en bestemt del af brystet (f.eks. mælkegangene) og ind i sundt brystvæv. Dette betyder, at kræften har ”evnen” til at sprede sig til andre dele af kroppen. Hvis kræften har spredt sig, så kaldes den forskellige navne, for eksempel "brystkræft med spredning", "metastatisk brystkræft" eller "sekundær brystkræft". 

De mest almindelige former for metastatisk brystkræft er:  

1. Invasiv duktalt brystkræft (mest almindelige type), hvor kræften starter i brystets mælkegange og har spredt sig til det omkringliggende sunde væv. 

2. Invasiv lobulært brystkræft (anden mest almindelige type), hvor kræften starter i brystets mælkekirtler og har nu spredt sig til det omkringliggende sunde væv. 

Udover de to mest almindelige kræfttyper findes der også andre mindre almindelige kræfttyper. Disse kan være inflammatorisk brystkræft, hvor kræftcellerne blokerer lymfegangene i brystets hud, eller Pagets sygdom som er en betændelse i brystvorten som er associeret til brystkræft.  

 

Brystkræft inddeles i forskellige subtyper eller undertyper, og der er flere forskellige 

Subtypen af din brystkræft afgøres af en række hormonelle (HR) og genetiske (HER2) forhold, som alle betyder noget for valg af behandlingen.  

 

HR STATUS 

Mængden af hormonerne østrogen og progesteron, varierer fra person til person. Alle har en mængde af disse hormoner tilstede i kroppen, selv kvinder efter overgangsalderen. Hvis du har en hormon-receptor-positiv brystkræft (HR+), også kaldt østrogenreceptor-positiv brystkræft, vil hormonerne i dit blod binde sig til receptorer på ydersiden af brystkræftceller, og stimulere kræftcellerne til at vokse hurtigere. Hormoner og hormonstatus spiller en stor rolle for valget af din behandling, idet brystkræft også kan være hormon-receptor-negativ (HR-). HR- brystkræft betyder, at der kun findes få eller ingen af disse receptorer på kræftcellerne. Hormonreceptorstatus kan ændre sig over tid, og derfor bør kvinder, der får diagnosticeret brystkræft med spredning, få testet deres hormonreceptorstatus igen. 

 

HER2 STATUS 

Et andet forhold, der spiller en rolle i valg af behandling, er de såkaldte HER2-proteiner. HER2-proteiner bliver produceret af human epidermal vækstfaktor receptor 2-gener. I sundt væv er deres rolle at hjælpe sunde brystceller med at vokse og dele sig. Men hvis HER2-generne ikke fungerer korrekt, kan de producere for mange HER2-proteiner, og så kan almindelige brystceller blive omdannet til kræftceller. Hvis din kræft er HER2-positiv (HER2+), har dine brystceller for mange HER2-proteiner. Hvis du har en normal mængde af HER2-proteiner, kaldes din kræft for HER2-negativ (HER2-). Ligesom med hormonreceptorstatus kan HER2-status ændre sig med tid, og derfor er det vigtigt at blive testet, hvis du får et tilbagefald af brystkræft. 

 

MUTATIONS STATUS 

Et tredje forhold, der kan have betydning for valget af behandling, er genetiske ændringer også kaldet mutationer. Mutationer betyder altså ændringer i din DNA. Alle har genetiske mutationer, og de fleste er ufarlige, men nogle ændringer kan være skadelige. I tilfælde af brystkræft vil disse skadelige ændringer oftest være arvelige, og de kan spille en vigtig rolle for, hvilken behandling, der er den rette. Hvis du er blevet testet for mutationer, som kan give oplysninger om din kræft, skal du fortælle det til din læge. Hvis du er usikker på, om du har mutationer, så tal med din læge om at blive testet. Jo mere viden, din læge har om din brystkræft, jo bedre mulighed har han eller hun for at finde den bedste behandlingsmulighed til dig. 

Du har måske hørt om BRCA-generne. Vi har alle BRCA-gener, som beskytter mod udvikling af kræft. BRCA reparerer ødelagt arvemateriale (DNA) i cellerne, og sørger derved for, at cellerne udvikler sig normalt. Ændringer i BRCA findes ved udførelse af en gentest. Det er Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG) som fastsætter retningslinjerne for hvornår man skal henvises til en gentest. En gentest tilbydes på mistanke om en arvelig mulighed for udvikling af brystkræft. Hvis du vil vide mere kan du læse mere her.

 

Vigtigste brystkræft subtyper 

Visse kombinationer af HR og HER2 ved brystkræft er vigtige at kende til, da det kan have en stor rolle i valg af behandlingen. Det er følgende:

HR+/HER2- (HR-positiv og HER2-negativ brystkræft)

HR+/HER2+ (HR-positiv og HER2-positiv brystkræft)

HR-/HER2+ (HR-negativ og HER2-positiv brystkræft)

HR-/HER2- (HR-negativ og HER2-negativ brystkræft) også kaldet triple negativ brystkræft

Baseret på ovennævnte vil din læge i samråd med dig vurdere, hvilken behandling der passer bedst til dig.

 

 

Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0189