En behandling kunne være at styrke dine knogler, hvis kræften har spredt sig til knoglerne. Men findes metastaterne et andet sted, kan behandlingen være anderledes. Du vil derfor opleve, at andre brystkræftpatienter får en helt anden behandling end dig.  

Til hvilke organer spreder brystkræft sig hyppigst?  

Brystkræft spreder sig (metastaserer) hyppigst til knogler, lever, lunge og hjernen. Det er dog ikke et fast mønster, og vil oftest være forskelligt fra person til person. Metastaser i lunge vil medføre en bestemt type symptomer, lige som metastaser i knoglerne vil medføre andre symptomer. Læs mere om symptomer på brystkræft med spredning her.

Guide til testning af kræft

De undersøgelser, som du gennemgår for at få diagnosticeret din kræft, vil sandsynligvis blive gentaget under hele behandlingen ved regelmæssige kontroller. Disse undersøgelser er med til at bestemme, om din behandling er effektiv, og om kræftknuden er skrumpet (remission) eller er stoppet med at vokse (stabil sygdom), eller om behandlingen skal ændres, fordi kræftknuden igen vokser (progression). 

Laboratorieundersøgelser 

Dette er blodprøver. De kan enten blive taget hos din læge eller på et blodprøvecenter. Hvis du tidligere har haft kræft, fik du sikkert målt dine hvide blodlegemer og T-­celler regelmæssigt.  

Høje eller lave niveauer af visse stoffer i kroppen kan være et tegn på kræft. Laboratorieundersøgelser af blodet, urinen eller andre kropsvæsker, der måler disse stoffer, kan hjælpe lægerne med at stille en diagnose. Unormale laboratorieresultater er imidlertid ikke et sikkert tegn på kræft. 

Billeddiagnostiske undersøgelser  

Billeddiagnostiske undersøgelser danner billeder af områder i kroppen, der gør det muligt for lægerne at se, om der er en kræftknude. 

Man kan lave mange forskellige typer undersøgelser og scanninger, og det er din læge som beslutter, hvilken undersøgelse der er den bedste til at få belyst det aktuelle. 

CT-Scanning

Et røntgenapparat, der er forbundet til en computer, tager en serie detaljerede billeder af dine organer. Du vil måske få indsprøjtet et kontraststof for at fremhæve områder i kroppen. Dette gør det nemmere at aflæse billederne. Besøget varer som regel et par timer. 

Ultralyd  

Et ultralydsapparat udsender lydbølger, som mennesker ikke kan høre. Bølgerne kastes tilbage fra væv inde i kroppen. Dette billede kaldes et sonogram. Det er den samme undersøgelse, som udføres på gravide kvinder for at tjekke væksten af fosteret. Den laves også på en røntgenafdeling 

MR-Scanning 

En stærk magnet, som er forbundet med en computer, bruges til at danne detaljerede billeder af områder i kroppen. Din læge kan se disse billeder på en skærm. Dette besøg kan tage et par timer. 

PET-Scanning

Ved denne scanning får du en indsprøjtning med et sporstof. Derefter danner en maskine 3D­billeder, der viser, hvor sporstoffet samler sig i kroppen. Disse scanninger viser, hvordan organer og væv fungerer. Besøget kan tage et par timer. 

Røntgen  

Ved røntgen bruges der lave doser stråling til at danne billeder af kroppens indre. En stærk magnet, som er forbundet med en computer, bruges til at danne detaljerede billeder af områder i kroppen. Din læge kan se disse billeder på en skærm. Dette besøg kan tage et par timer. 

Biopsi 

I de fleste tilfælde bliver lægerne nødt til at foretage en biopsi for at diagnosticere kræft – også selvom du allerede har fået taget en biopsi. En biopsi er en procedure, hvor lægen udtager en vævsprøve. En patolog undersøger vævet under mikroskop for at se, om det indeholder kræft. Prøven kan udtages på flere måder: 

• Med en nål: Lægen bruger en nål til at udtage væv eller væske.  
• Med et endoskop: Lægen undersøger et område inde i kroppen ved hjælp af et tyndt, rør med lys kaldet et endoskop. Endoskopet indføres via en naturlig åbning som f.eks. munden. Herefter bruger lægen et særligt værktøj til at fjerne væv eller celler via røret. 
• Ved kirurgi: Dette kan være en ekscisionsbiopsi eller en incisionsbiopsi.

– Ved en ekscisionsbiopsi fjerner kirurgen hele kræftknuden. Ofte fjernes noget af det normale væv omkring kræftknuden også. 

– Ved en incisionsbiopsi fjerner kirurgen kun en del af kræftknuden.

Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0193