Det er vigtigt at opretholde en sund kropsvægt, mens du er i kræftbehandling. Nogle kan få brug for at forebygge eller styre vægttab, som kan forårsage tab af muskelmasse og styrke. Andre kan have behov for at forebygge eller styre vægtøgning, som kan bidrage til udviklingen af andre alvorlige medicinske tilstande.

Hold styr på din kropsvægt

Lægemidler, der anvendes til at behandle kræft eller andre tilstande, kan medføre ændringer i appetitten. Dette kan påvirke evnen til at spise, som du normalt gør, hvilket kan resultere i enten vægttab eller vægtøgning. Samtaler med sundhedspersonalet om din appetit og vægt er en vigtig del af din behandling.

Læg en plan med sundhedspersonalet om, hvordan du håndterer vægttab eller vægtøgning

Det er vigtigt at holde øje med ændringer i din kropsvægt, mens du er i kræftbehandling, for at undgå utilsigtet vægttab eller vægtøgning. Sundhedspersonalet kan bede dig om at fortælle dem om dine spise- og drikkevaner, og hvad din seneste vægt er. Du kan blive bedt om at blive vejet på en vægt under dine klinikbesøg.

Selvom besøgene hos dit sundhedspersonale er mindre hyppige, er din rolle vigtig, når det handler om at overvåge og styre din kropsvægt. Tal med sundhedspersonalet eller den kliniske diætist for vejledning om, hvordan du bedst overvåger og styrer din kropsvægt, og hvornår du skal rapportere eventuelle ændringer. Du bør overveje følgende generelle råd, hvis sundhedspersonalet ikke har givet dig mere specifikke anvisninger:

• Vægtøgning: Hvis du tager 2 kg eller mere på i løbet af 1 uge, skal du sørge for at underrette dit behandlingsteam.
• Vægttab: Hvis du taber dig 1,5 kg eller mere i løbet af 1 uge, skal du sørge for at underrette dit behandlingsteam.

Håndtering af vægttab

Du kan opleve ændringer i din appetit, mens du er i kræftbehandling. Dette kan skyldes dine symptomer på kræft eller bivirkninger relateret til din behandling. Nedsat appetit kan gøre, at du spiser for lidt. Her er nogle måder til at øge dit madindtag for at hjælpe med at forebygge uønsket vægttab:

• Planlæg dine måltider. Læg en fast spiseplan. Prøv at spise dine måltider på de samme tidspunkter hver dag. Du kan bruge dit ur eller en alarm som en påmindelse om at spise. Det kan også hjælpe at spise mindre portioner (½ måltider) oftere
• Vælg fødevarer med et højt kalorie- og proteinindhold. Hvis du spiser mindre end normalt, skal du inkludere fødevarer med højt kalorie- og proteinindhold. Fødevarer som avocado, olivenolie, smør og peanutbutter kan øge kalorieindholdet i maden. Tilføjelse af hakkede nødder, æg, bønner eller ost til dine måltider kan øge indtagelsen af protein. I stedet for at spise et stykke frugt alene kan du for eksempel kombinere et stykke frugt med fuldfed græsk yoghurt eller nøddesmør, så du får ekstra kalorier og protein.
• Vælg sunde snacks. Hvis du spiser mellemmåltider, kan det hjælpe dig til at spise mere i løbet af dagen. Gode valg omfatter fuldkornskiks med nøddesmør eller ost, et hårdkogt æg, trail mix, yoghurt og frugt.
• Prøv flydende mad, når du ikke har lyst til fast føde. Du kan lave dine egne sunde shakes med ingredienser som mælk, yoghurt, nøddesmør og frugt. Skift mellem små måltider og disse typer flydende mad. Overvej at bruge drikkeklare, næringsholdige drikkevarer til at supplere mellem måltiderne, hvis du ikke selv kan lave dine egne. Tal med sundhedspersonalet om, hvorvidt flydende kosttilskud ville være passende for dig.

Håndtering af vægtøgning

Vægtøgning kan skyldes en række faktorer, som kan omfatte kræftbehandling, appetitændringer, brug af steroider, væskeophobning og mangel på fysisk aktivitet. Hvis du oplever vægtøgning, kan sundhedspersonalet rådgive dig om en mere hensigtsmæssig kost. En måde at gøre det på, er ved at spise de rigtige portionsstørrelser for at kontrollere dit kalorieindtag. En portionsstørrelse er vejledende for den passende mængde mad, du bør spise.

• Få kontrol over dine portioner.  Hver fødevaregruppe har en anbefalet portionsstørrelse. Du kan finde oplysninger om portionsstørrelse på varedeklarationerne på fødevarer. I skemaet nedenfor finder du anbefalede portionsstørrelser for hver fødevaregruppe. Du kan bruge et målebæger til at lære mere om portionsstørrelser derhjemme, men det kan være en udfordring, når du spiser ude. Nedenstående skema kan hjælpe dig med at finde den rigtige portionsstørrelse, når du ikke selv kan måle den.

*Vælg fødevarer med lavt saltindhold, hvis sundhedspersonalet mener, at din vægtøgning er relateret til væskeophobning eller ødem.
^† Det anbefalede antal daglige portioner afhænger af dit daglige kaloriebehov. Tal med din læge eller en klinisk diætist for at finde ud af hvor mange kalorier, du har brug for om dagen.
 

• Foretag sunde madvalg. Undgå fødevarer med højt kalorieindhold, f.eks. friturestegt mad, fastfood, pizza, pølser, hotdogs, retter tilberedt med ost og olie, bagværk, is, fødevarer med højt saltindhold, og drikkevarer der er sødet med sukker. Vælg sundere retter, f.eks. bagt eller ovnstegt magert fjerkræ og fisk, fuldkorn, bønner og frisk frugt og grøntsager. Hvis du f.eks. blot fjerner ekstra ost fra en sandwich, kan du undgå 75-100 kalorier for det pågældende måltid.
• Vær opmærksom, når du spiser ude. Det er nemt at spise for meget, når du får serveret en stor portion på en restaurant. Overvej at dele en hovedret, eller tag halvdelen med hjem. Du kan også bestille en eller to forretter i stedet. Hvis en restaurant giver mulighed for særlige ønsker, kan du bede om at få din sauce eller dressing separat. På den måde kan du kontrollere den mængde, du indtager.
• Spis sundt. En snack mellem måltiderne kan hjælpe dig med at håndtere sult og mindske overspisning ved måltiderne.

Hold styr på din vægt

Uanset om du kæmper med vægttab eller vægtøgning, kan det føles som en daglig kamp at skulle styre det. Før en maddagbog, der kan hjælpe dig med at være mere opmærksom, når du spiser og hjælpe til, at du holder dig inden for dit daglige kaloriemål. Det er også nyttigt at sætte realistiske mål, så du kan holde styr på det. Del din dagbog, og drøft dine mål med sundhedspersonalet for at få den vejledning og støtte, du har brug for til at opnå en sund vægt.

Denne artikel indeholder generelle oplysninger og er ikke beregnet til at erstatte ernæringsmæssige eller helbredsmæssige retningslinjer, der er specifikke for den enkelte person. Tal med sundhedspersonalet, før du foretager ændringer i din kost eller livsstil. Kontakt en klinisk diætist, hvis du følger en begrænset eller modificeret diæt.

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-ONC-DNK-0649