Leukæmi (kaldes også blodkræft) er en sygdom, som opstår i knoglemarvens bloddannende celler eller forstadier til disse celler. Ændringer i disse celler fører til, at de udvikler sig til leukæmiceller. Ved leukæmier sker der en ukontrolleret vækst af de hvide blodlegemer og/eller forstadier til disse. Leukæmicellerne vil til sidst optage pladsen eller hæmme væksten af de normale blodceller i knoglemarven, så knoglemarven ikke producerer nok normale blodceller og den normale blodfunktioner vil blive afbrudt/svækket. For eksempel kan en patient nemt få infektioner på grund af lave niveauer af normale, sunde hvide blodlegemer, som er en del af immunsystemet.
Leukæmi inddeles i to hovedtyper, baseret på sygdommens progressionshastighed: akut eller kronisk. Ved akut leukæmi sker der forandringer i knoglemarvens forstadier til blodets celler. Man vil finde for mange umodne celler i blodet og knoglemarven hos patienterne. Akut leukæmi er forbundet med tilstedeværelsen af primitive umodne "blast"-celler, mens kroniske leukæmier er karakteriseret ved øget antal modne celler. Yderligere opdeling afhængigt af den involverede celletype og de fleste leukæmier falder i fire hovedundertyper:
- AML – akut myeloid leukæmi
- ALL – akut lymfatisk leukæmi
- CML – kronisk myeloid leukæmi
- CLL – kronisk lymfatisk leukæmi
Du kan finde mere information om både AML, ALL og CML her.
Kræfttype
Læs mere om:
Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.
PP-UNP-DNK-0254